Efter jeg forlod Pietermaritzburg, tog jeg til St. Lucia – flodhestebyen i Sydafrika. Der er skilte overalt, hvor de advarer mod at komme for tæt på flodheste, der kan finde på at gå rundt i byen, især om natten.
Dagen efter tog jeg på en Hippo & Croc Boat Cruise i iSimangaliso Wetland Park lige uden for St. Lucia, og jeg blev hentet på mit hostel og i en åben minibus med nogle af de andre gæster og vores guide Ndu.
Det er en 2-timers bådtur, hvor de lover: “100% garanti for at se flodheste – eller pengene tilbage”
Jeg tror, aldrig de er blevet nødt til at give penge tilbage, for St. Lucia er hjemsted for den største samling af fritlevende flodheste i Sydafrika.
Der er 800 flodheste i området, men også cirka 1000 krokodiller og et fantastisk fugleliv her i vådområdet.
FLODHESTEN ER ET UNDERLIGT DYR
Her er nogle interessante fakta om flodheste, som du måske ikke vidste i forvejen.
- Det engelske ord Hippopotamus kommer fra oldgræsk og betyder simpelthen ‘flod-hest’.
- Når flodheste soler sig ved bredden, udskiller de et olieagtigt rødt stof, som startede en myte om, at de sveder blod. Men væsken er faktisk en hudfugtighedscreme, der både beskytter mod sol og bakterier.
- En voksen flodhest er nødt til at dukke op hver 3. – 5 min for at trække vejret. Den her process med vejrtrækning er noget, der sker automatisk, og selv når en flodhest sover under vand vil den stige og ånde uden at vågne.
- Både parring og fødsel sker i vandet. Flodheste-kalve vejer ca. 45 kg ved fødslen og kan både amme under vand ved at lukke ørerne og næseborene. En hun-flodhest får kun en kalv hvert andet år.
- Selvom den er ret tyk og har korte ben kan en flodhest nemt løbe hurtigere end de fleste mennesker. Flodheste er blevet set løbe 30 km/t over korte afstande.
- Flodheste går tit op til 10 km for at finde mad og tilbringer 4-5 timer på at græsse. De spiser omkring 68 kg græs hver nat. Det lyder måske af meget, men i betragtning af deres enorme størrelse er deres madindtag faktisk relativt lav.
- Flodhesten er en af de mest aggressive dyr i verden – og betragtes ofte som et af de mest … hvis ikke DET farligste dyr i Afrika. Men hvis de føler sig truede på land, vil de oftest løbe efter vand.
Vi så en masse flodheste, men ingen krokodiller indtil de sidste par sekunder af turen. På bredden lå en kæmpe krokodille og solede sig inden den sprang i vandet, da den kunne høre os.
Mens jeg fortsatte fra St. Lucia ud på den anden halvdel af min roadtrip, optog jeg stadig en masse hver eneste dag, men så da jeg to dage senere kom til Johannesburg skete der noget forfærdeligt.
Mens jeg rejser, har jeg altid min mikrofon med mig og jeg optager vildt meget. Jeg har måske to timers optagelser til en 30 minutters episode, så der var mange lydfiler og mange megabyte fra de sidste ti dage af min roadtrip.
Og alle disse optagelser slettede jeg ved en fejl – så dette er den sidste episode fra min Afrika tur.
Det er en længere historie, hvordan det kunne ske, og du bliver nødt til at lytte til episoden for at høre hvad der skete.
ESWATINI (SWAZILAND)
Lad mig fortælle dig, hvad der skete efter St. Lucia. Først tog jeg til Swaziland – eller ‘kongeriget eSwatini’, som det hedder nu. Kongen omdøbte landet kort efter mit besøg. Her boede jeg på Sondzela Backpackers i Malkerns In Mlilwane Wildlife Sanctuary.
Det er midt i en nationalpark, og sent på eftermiddagen var jeg med på en tur ud i området. Her så jeg en masse dyr og en fantastisk natur, mens solen gik ned.
Derefter tog vi tilbage, hvor de var i gang med at tilberede lokalt mad over åben ild.
MOZAMBIQUE
Derfra fortsatte jeg via Nelspruit til Komatipoort tæt på grænsen til Mozambique og lige syd for Kruger National Park.
Jeg tilbragte en dag i Maputo, hovedstaden i Mozambique. Jeg kunne ikke køre ind i landet, så jeg gik hen over grænsen og hoppede ind i en lille proppet minibus.
I Maputo gik jeg rundt og oplevede byen, med kaffe- og frokostpauser.
KRUGER NATIONAL PARK
Og så et af højdepunkterne på min Afrikatur: To dage i Kruger National Park. Denne park er flagskibet blandt de sydafrikanske nationalparker og en af de største ‘game reserves’ i Afrika.
Den ligger i provinserne Mpumalanga og Limpopo og er en af verdens dyrerigeste.
Den er cirka 350 km lang og 60 km bred, og dækker et areal på cirka 20.000 km², hvilket svarer til det dobbelte af Sjælland og Fyn tilsammen. Det er større end Israel.
Det er en næsten ubeskrivelig naturoplevelse – og bliver kaldt ‘den ultimative safari-oplevelse’. Der er mange dyr og her er bare nogle af tallene:
- Elefant: 13.750
- Giraf: 10.000
- Flodhest: 3.100
- Impala: 175.000
- Krokodille: 4.420
- Leopard: 1.000
- Løve: 17.000
- Plettet hyæne: 5.340
Disse tal er fra 2011, så de kan have ændret sig lidt. Men der er mange.
ELEFANT TALTE TIL MIG
En af de mest interessante ting, jeg oplevede, var da jeg kørte i parken og en gruppe elefanter gik hen over vejen lige foran mig.
Som én af de sidste, kom den største han elefant, jeg nogensinde har set i levende live. Han stoppede lige foran min bil og kiggede mig lige i øjnene. Det var som, han sagde: “Du bliver lige hvor du er… for her kommer vores baby!”
Og så gik han videre, og to mindre hun elefanter kom med den sødeste lille babyelefant. Jeg tror ikke, den var mere end et par dage gammel. Det var en af den slags oplevelser, hvor jeg måtte knibe mig i armen. Virkelig en oplevelse, jeg sent vil glemme.
Det er muligt at overnatte i parken i en af deres guest-houses, men jeg valgte at bo i Phalaborwa, en lille by lige uden for parken. Og så tog jeg tilbage den næste dag. Der var stadig så meget mere at se.
JENSEN SAFARI
Jeg ville også besøge Pretoria og blev inviteret til at bo i Jensen Safaris Guesthouse. Her mødte jeg ejeren Holger Jensen, en dansker, der flyttede herned i 1980 for at starte en safari-forretning.
De laver begge jagtture og fotosafarier. Og så har de altså også et hyggeligt lille pensionat.
MANDELA’S HUS
Det sidste stop på min roadtrip – og min Afrikatur var Johannesburg. Jeg tilbragte min dag i Soweto. I gamle dage var Soweto en township, som man ikke havde lyst til at besøge. Men nu er det en levende bydel med butikker, restauranter og masser af liv.
Her besøgte jeg Mandela’s House på Orlando West i Soweto. Huset, hvor Nelson Mandela boede fra 1946 til 1962, som i dag er indrettet som museum.
Det var virkelig interessant at se, hvor det sted, hvor denne utrolige mand boede, da han var en ung mand.
SLUT PÅ SÆSON 4
Det var det hele fra Afrika. I hvert fald i denne omgang. Men jeg har jo kun været i 13 af de 53 afrikanske FN nationer, så jeg er kun 25% af vejen til mit mål om at besøge dem alle sammen. Så jeg kommer tilbage.
Og jeg lover dig, at jeg vil være ekstra omhyggelig med ikke at miste nogen optagelser igen.
Da jeg således er løbet tør for optagelser, er dette også afslutningen på sæson 4 af RadioVagabond.
SENERE I RADIOVAGABOND
I de næste par uger – mens jeg arbejder på episoder til den næste sæson, vil du få nogle Flashback-episoder.
Som jeg gjorde før denne sæson, har jeg håndplukket nogle af de mest populære episoder fra arkivet, som du måske aldrig har hørt.
Jeg kommer også til at smide et par andre bonusepisoder.
Og så vil jeg gøre noget vanvittigt – noget, der aldrig er blevet gjort før. Mere vil jeg ikke røbe om det lige nu… men det er en vanvittig idé, jeg har fået.
Du skal blot abonnere i din podcast-app og det hele vil dukke op der.
SÆSON 5 OG DEREFTER
Jeg glæder mig også til at dele sæson 5 med dig. Her starter vi med at sejle fra Spanien til Grækenland og kører derefter op gennem Albanien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kroatien, Slovenien … og efter det: mere USA, og så en masse fra Sydamerika.
Med andre ord… vi er kun lige begyndt.
Tak for at du stadig lytter og hjælper mig med at fortælle andre om Radio Vagabond. Du er verdens bedste lytter.
Jeg hedder Palle Bo – og jeg må videre. Vi ses.
BREV FRA EN LYTTER
Hey Palle Bo,
Tak for et fantastisk show! Du er en go’ historiefortæller. Jeg ser frem til hver episode.
Jeg er en sydafrikansk nomade, der venter på Covid forsvinder på Garden-Route tæt på Tsistikama. Jeg har haft stor fornøjelse af at høre om din sydafrikanske roadtrip – mens jeg selv kørte op og ned på N2 mens jeg lyttede.
Hvis du får en chance, skal du bestemt komme tilbage og udforske Lesotho. Det er et magisk sted.
Jeg vil gerne drikke en øl med dig på et eller andet tidspunkt, hvis du nogensinde er tilbage på Garden Route – og det sydafrikanske alkohol-forbud er ophævet.
Pas godt på dig selv.
Andrea
Mange tak, Andrea. Jeg er glad for at høre at du ka’ li’ podcasten.
Og da du siger, du også er en nomade, kan det jo også være, at vi støder på hinanden et eller andet sted ude i verden … hvis ikke, kommer jeg sandsynligvis tilbage på Garden Route og Tsistikama. Det er et af de smukkeste steder på planeten, og jeg ville meget gerne tilbringe meget mere tid i dette område.
Selvom jeg dermed vil være tæt på Bloukrans Bridge – og bliver nødt til at springe ud fra broen… det lovede jeg jo at gøre i afsnit 202.
Jeg vil også gerne høre fra dig
Andrea sendte dette brev ved at udfylde formularen på radiovagabond.dk/kontakt – og du ka’ gøre det samme.
Jeg nyder altid at få breve fra lyttere. Det betyder mere end du aner at høre, hvem der lytter til det her.
Du kan også bare sende mig en e-mail på lytter@radiovagabond.dk eller send mig en stemmebesked via WhatsApp – på nummer er +4540105105.
