#208 INTERVIEW:
Nicolais vanvittige solo-eventyr

25. juli 2020

Jeg møder en vaskeægte eventyrer som får mine rejser til at minde om en lille tur med en bybus. Nicolai Bangsgaard tager på de vildeste rejser – f.eks. en cykeltur jorden rundt, der tog fire år.
Da jeg møder ham er han næsten færdig med at trampe sig gennem hele Danmark – 3000 km på løbehjul.

Hej og velkommen til en ren dansk episode af Radiovagabond. 

Som du ved, så laver jeg denne podcast på både dansk og engelsk, og dette er en episode, som kun kommer her på den danske. 

Vi tager snakken siddende på en cykelsti udenfor Sorø.

DANMARK RUNDT PÅ LØBEHJUL

Det er noget, jeg har optaget, da jeg var i Danmark, hvor jeg mødte en meget spændende mand på en cykelsti udenfor Sorø på Sjælland. Nicolai Bangsgaard, som han hedder, er født i 1976 i Middelfart. Han er uddannet antropolog, forfatter, foredragsholder, turleder og professionel eventyrer. 

Sådan ser ruten ud på løbehjul gennem Danmark.

På det tidspunkt, hvor jeg møder ham, er han på et løbehjul som en del af hans tur “Danmark rundt på løbehjul – uden en krone på lommen”.

Han klarer sig uden penge ved at samle flaskepant i vejkanten og ved at sove i telt, ind imellem i gavmilde danskeres baghave (f.eks. via Foreningen Brug Min Baghave) og lade sig invitere til at spise med.

Sådan så Nicolai Bangsgaard ud, da han cyklede verden rundt.

DANMARKSHISTORIENS LÆNGSTE CYKELTUR

Han har på sine to-hjulede ekspeditioner tilbagelagt tæt på 90.000 km og sammenlagt rejst i over 100 lande. Alene på én tur tilbagelagde han 62.185 km på sin to-hjulede. Det var en cykeltur, der startede i 2006, da han var færdiguddannet som antropolog. En tur der bragte ham gennem 53 lande i 6 kontinenter. Det tog 1.413 dage… omkring 4 år. 

Og han gjorde det alene. Eller “SOLO“, som også er titlen på den bog han skrev om rejsen.

Bogen om hans cykeltur kan købes via Nicolais hjemmeside.

Vi taler også om hans ekstreme jordomrejse på cykel. Idéen opstod mens han i 2005 kæmpede med sit speciale i antropologi, og et år senere tog han afsted.

Igen… det var: 62.185 km – 53 lande – 6 kontinenter – 1.413 dage – og én mand på cykel.

62.185 km – 53 lande – 6 kontinenter – 1.413 dage – og én mand på cykel.

Besøg Nicolai Bangsgaards hjemmeside, hvor du både kan bestille bogen SOLO og booke ham til foredrag – og meget mere. Jeg ska’ hilse fra Nicolai og sige, at bogen om turen rundt i Danmark, som Nicolai talte om, er stadig i gang med at blive skrevet. Men han lover, at den nok skal komme.

Lige nu poster stadig masser af billeder hver dag på sin Facebook side, for han er i gang med endnu et eventyr – gennem Balkan. 

I midten af næste uge er jeg tilbage med endnu en episode om min roadtrip i Sydafrika… Og det bliver faktisk sæsonafslutning… den sidste episode fra Afrika i denne omgang inden jeg tager til Europa og bringer episoder fra en sejltur i Middelhavet og en tur op gennem en del af det samme område, som Nicolai bevæger sig i netop nu. Jeg tager fra Athen til Albanien, Kosovo, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Kroatien, Slovenien og så videre. 

Og det glæder jeg mig utroligt meget til. Jeg hedder Palle Bo og jeg ska’ videre. Vi ses.

TRAVEL MATTERS

Hvis du er interesseret i at rejseblogge og andet online indhold om rejser, så er du måske interesseret i podcasten Travel Matters. Det er en podcast, som jeg er producerer og er medvært på. 

SPONSOR

En stor tak til min sponsor, Hotels25.dk, som hjælper dig med at finde de bedste priser på overnatning uanset om du skal rejse i Danmark eller udlandet.

RadioVagabond er produceret af Radioguru.
 

LEDER DU EFTER NOGET?

SPONSOR & REJSETIP

INSPIRATION

SRI LANKA
Join me an a scenic train ride
LISTEN
THE GAMBIA
Luxury in the jungle
LISTEN
Previous
Next

SEND MIG EN E-MAIL

SENESTE EPISODER

Scroll til toppen