Velkommen til Danskerland
Jeg kommer tilbage til historien om Christian og Mary fra Kerteminde om lidt – og om hvordan de lander her i Elk Horn, Iowa i midten af USA for mere end 150 år siden.
Man kalder denne lille by med 650 indbygger for et lille stykke af Danmark og den største danske landsby her i USA. Jeg er på vej dertil for at tage pulsen på, hvor meget af danskheden, der stadig er intakt.
Og der venter mig noget af en oplevelse, hvor jeg bor lokalt og skal opleve The Danish Windmill, som er en ægte vindmølle fra Danmark – Nørre Snede af alle steder, besøge det danske museum kaldet ”Bedstemors Hus”, og jeg vil endda drikke et par øl med den legendariske borgmester, Stan Jens, i hans garage ved siden af hans Harley Davidson. Ja, den Stan Jens, der blev noget af en berømthed i Danmark efter Brødrene Prices besøg i byen og to andre film, der hedder Danmark på prærien. Og så får jeg naturligvis ”Ebelskivers and Medisterpolse” til morgenmad
Mit navn er Palle Bo, og dette er Radiovagabond. Velkommen til Elk Horn, Iowa.
Jeg bor lokalt
Det er min første morgen i byen, og det små-regner, hvilket bare gør at det minder endnu mere om Danmark. Jeg bor i en skøn Bed and Breakfast hos Lynn og Trudy Juelsgaard på Union Street i Elk Horn.
De kalder deres sted Country View BnB, og det en privat lejlighed i underetagen af deres hus. Den er fyld med danske nipsgenstande med alt fra en Amagerhylde til Kongeligt Porcelæn og billeder af Den Lille Havfrue. Det er en rummelig lejlighed med stue, to soveværelser, badeværelse, køkken og adgang til en privat baggård med en skøn udsigt over de landlige omgivelser.
WHO ARE YOU?
Please spend five minutes taking a the survey – tell me a bit about who you are and what you would like more or less on here on The Radio Vagabond.
Da jeg går ovenpå til morgenmad, er Trudy allerede i gang i køkkenet og du har måske allerede gættet hvad hun er i gang med at lave: Æbleskiver og medisterpølse.
Den Danske Vindmølle
Mens vi nyder morgenmaden, taler vi lidt om den største turistattraktion i byen. Den danske vindmølle, er et fascinerende stykke historie. Denne autentiske danske vindmølle blev oprindeligt bygget i 1848 i Nørre Snede. Der stod den stolt i over et århundrede og malede korn for lokalsamfundet, før den fandt et nyt hjem på den anden side af Atlanten.
I midten af 1970’erne fik en lokal mand, Harvey Sørensen den tossede idé at tage til Danmark og købe en gammel vindmølle og bringe et stykke af deres nationale arv til deres by. Folk troede først, at han havde en skrue løs, men med utrolig indsats blev der samlet midler ind, og i 1976 blev vindmøllen skilt ad, sendt til Iowa og omhyggeligt samlet igen af dygtige håndværkere.
Da vindmøllen ankom, og de gamle, noget rådne træstykker lå spredt ud på jorden, var der en, der kiggede på det og sagde: ”Der er ikke længere noget råddent i Danmarks rige. Det hele er her i Elk Horn.” Men de formåede at sætte den sammen igen, og i dag står den danske vindmølle som et stolt emblem for den danske kulturarv i hjertet af Midtvesten.
Og efter morgenmaden tager jeg derhen for at udforske den, lære om dens historie og se, hvordan den fungerer.
Jeg møder Lisa Steen Riggs, som er leder for vindmøllen, og beder hende fortælle historien om hvordan det hele startede. Som nævnt var det Harvey Sørensen, der fik den tossede idé. ”Det vil være godt for turismen”, sagde han. Og på det tidspunkt var dette et søvnigt landbrugsområde og alt andet end en turist destination.
I dag er vindmøllen ikke blot en stillestående udstilling af en gammel antik vindmølle. Den fungerer med alt fra de gamle møllesten, der maler mel og al den originale mekanisme. Og den tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år, og er et lille kig ind i fortiden og en håndgribelig forbindelse til dansk kultur og håndværk.
De hyrede en direktør
Den danske vindmølle i Elkhorn bliver drevet af en nonprofitorganisation, der hedder Danish Windmill Corporation. Det hele køres af et mindre hold af ihærdige ansatte og frivillige, som kører den daglige drift og vedligehold af vindmøllen.
Da den blev samlet der i slutningen af 70’erne var Lisa en ung kvinde, der gik i college og kun hjemme ved sine forældre en gang imellem. Og det lå bestemt ikke i kortene, at hun skulle ende som direktør her.
Elk Horn har aldrig været en stor by; på sit højeste var befolkningen omkring 1000 – nu kun omkring 650. Men det er en by, der er meget stolt af sin danske arv og har gjort meget for at holde de danske traditioner i live. Nogle af dem er blevet amerikaniseret og udvandet over tid – som f.eks. det med æbleskiver og medisterpølse.
Lisa er tredje-generations indvandrer. Hendes bedsteforældres historie minder en del om denne historie om Christian og Mary:
Livet i Danmark
Mød Mary og Christian Jensen. De bor i Kerteminde, en idyllisk by på Fyn i Danmark – her i den sidste halvdel af 1800-tallet.
Christian er en robust mand i midten af 30’erne, med et kraftigt skæg og hænder hærdet af mange års arbejde. Mary, lidt yngre, har en blid fremtoning med venlige øjne og et ansigt præget af livet på landet.
De lever et beskedent liv med deres to små børn og arbejder inden for landbrug og småhandel. Selvom de begge arbejder lange dage, er det svært at få enderne til at mødes.
Beslutningen om at emigrere
Livet i Danmark er ikke nemt for de fleste. Dårlige høster, høje skatter og politiske forandringer får mange til at overveje at emigrere. Christian og Mary tilbringer ofte aftenerne med at diskutere deres fremtid, splittet mellem at blive i deres hjemland og at søge bedre muligheder i udlandet.
En skæbnesvanger aften efter endnu en udmattende dag i marken, har Mary lagt børnene i seng, og Christian sidder med sin pibe foran pejsen. Hun sætter sig ved siden af ham, og han siger:
”Vi er nødt til at finde et bedre liv, for os og for børnene.”
Mary nikker. Men samtidig er hendes hjerte tungt ved tanken om at forlade sin familie og begive sig ud på en rejse ind i det ukendte.
Christian og Mary Jensen var blandt de mange danskere, der rejste til Amerika i slutningen af 1800-tallet. Deres rejse er en fortælling om udholdenhed og håb. Håbet om et bedre liv i ”det nye land med mælk, honning … og rigeligt smør.”
Tilbage til Kerteminde på Fyn i 1867 og historien om Mary og Christian. For en god ordens skyld vil jeg lige sige, at det er en historie, jeg har opdigtet, men den er bygget på virkelige hændelser, og kunne være 100% rigtig. Bare så du ikke begynder at Google og finde flere detaljer om dem. Nå, vi skifter tilbage til den lille radiofilm i sort/hvid…
Beslutningen om at emigrere
Livet i Danmark er ikke nemt for de fleste. Dårlige høster, høje skatter og politiske forandringer får mange til at overveje at emigrere. Christian og Mary tilbringer ofte aftenerne med at diskutere deres fremtid, splittet mellem at blive i deres hjemland og at søge bedre muligheder i udlandet.
En skæbnesvanger aften efter endnu en udmattende dag i marken, har Mary lagt børnene i seng, og Christian sidder med sin pibe foran pejsen. Hun sætter sig ved siden af ham, og han siger:
”Vi er nødt til at finde et bedre liv, for os og for børnene.”
Mary nikker. Men samtidig er hendes hjerte tungt ved tanken om at forlade sin familie og begive sig ud på en rejse ind i det ukendte.
Christian og Mary Jensen var blandt de mange danskere, der rejste til Amerika i slutningen af 1800-tallet. Deres rejse er en fortælling om udholdenhed og håb. Håbet om et bedre liv i ”det nye land med mælk, honning … og rigeligt smør.”
Tilbage til Kerteminde på Fyn i 1867 og historien om Mary og Christian. For en god ordens skyld vil jeg lige sige, at det er en historie, jeg har opdigtet, men den er bygget på virkelige hændelser, og kunne være 100% rigtig. Bare så du ikke begynder at Google og finde flere detaljer om dem. Nå, vi skifter tilbage til den lille radiofilm i sort/hvid…
Rejsen over Atlanterhavet
Skibet, der sejlede mod New York, var fyldt med andre håbefulde immigranter. Rejsen var lang og krævende, strakte sig over flere uger. Dagene flød sammen med skibets uendelige gyngen, bølgernes konstante brusen og de søsyge passagerers klager.
Mary holdt ofte sin medaljon, en gave fra sin mor, for at finde trøst. ”Tror du, vi klarer det, Christian?” spurgte hun en stormfuld nat, hendes stemme knap en hvisken efter flere dages søsyge. Christian, selv fyldt med tvivl, holdt hende tæt og hviskede: ”Det gør vi. Vi må tro på, at vi gør.”
Rejsen testede deres tro og styrke, men tanken om et nyt liv holdt dem gående. De delte det lille, de havde, med medrejsende og dannede bånd, der ville vare livet ud.
Ankomsten til Ellis Island
Ankomsten til New York var en sanseoverbelastning. Den travle havn, den mangfoldige skare, byens enorme omfang – det var overvældende. Familien Jensen, ligesom mange andre immigranter, blev sendt til Ellis Island, porten til Amerika. Dette var deres første stop i den nye verden, et sted fyldt med håb og angst – et vidtstrakt kompleks, summende af aktivitet. Da de gik fra borde, sluttede de sig til de mange mennesker, der strømmede ind i hovedbygningen. De holdt fast i deres få ejendele og forsøgte at blive sammen i et hav af ansigter.
Den første udfordring var sprogbarrieren. Hverken Christian eller Mary talte engelsk. Heldigvis havde Ellis Island tolke til mange sprog, herunder dansk. Tolkenes hjælp var uvurderlig og hjalp familien Jensen med at forstå instruktionerne og spørgsmålene fra embedsmændene. Den første medicinske undersøgelse var et kritisk skridt.
Lægerne inspicerede hurtigt hver immigrant for åbenlyse tegn på sygdom. Mary var nervøs, men Christian klemte hendes hånd beroligende. De bestod den første undersøgelse og blev sendt videre til registreringsrummet, en stor sal fyldt med lange træbænke og lyden af utallige samtaler på forskellige sprog.
Her stod de over for en række spørgsmål fra immigrationsmyndighederne. Tolkenes hjælp var igen uvurderlig, da de oversatte spørgsmål om deres navne, oprindelsessteder, beskæftigelser og deres hensigter i Amerika. Det var en hård proces, hvor hvert svar blev omhyggeligt noteret. Myndighederne ønskede at sikre sig, at de nye ankomne var sunde og havde midler til at forsørge sig selv.
Processen føltes som en evighed, men endelig fik de et nik af godkendelse. De fik lov til at komme ind i USA. En bølge af lettelse skyllede over dem.
Efter et kort ophold i immigrantkvarteret på Lower East Side i Manhattan, hvor de mødte andre danskere, blev de forberedt på at fortsætte deres rejse vestpå.
Rejsen med supermoderne tog
Mary og Christian Jensen er på vej til stationen, Hudson River Railroad Depot på 10th Avenue – udgangspunktet for deres rejse videre fra New York. De beundrer toget, der skal tage dem tværs over det enorme amerikanske landskab. Christian er særligt fascineret af denne vidunderlige moderne teknologi. Togrejsen er en skarp kontrast til skibets trange forhold og giver dem et glimt af det vidtstrakte Midtvesten.
Møde med andre danskere i Chicago
Toget fører dem til Chicago hvor de slår sig sammen med et andet dansk par. Det er Peter og Sørine fra Viborg, og deres unge søn, Niels. Gennem breve fra sin onkel, der var immigreret lidt tidligere, havde Peter hørt om et sted længere mod vest med frugtbar jord og om en ny føderal lov kaldet ”Homestead Act of 1862”, der tilbyder et stykke jord til nybyggere helt gratis.
De skal blot love at forbedre jorden ved at bygge et hus og dyrke afgrøder i mindst fem år. Denne lov er en kæmpe tiltrækning for mange immigranter, og i Chicago stækker Christian hånden frem til Peter og siger:
”Vi er med – fremtidige naboer.”
Sidste stykke vej vestpå
De skifter det travle, røgfyldte tog ud med hestetrukne vogne på den sidste del af rejsen fra Chicago. Vognene skal tage dem det sidste stykke gennem de mere landlige og uudviklede områder af Midtvesten. Rejsen er trættende, fyldt med lange dage og nætter under åben himmel. Trods strabadserne genopliver synet af de vidtstrakte åbne sletter deres håb. De føler en fornyet beslutsomhed, drevet af løftet om en ny begyndelse.
Nybyggere i Elk Horn
Da de ankom til dette sted i Iowa, var der ikke engang var en landsby, og de to små familier var blandt de første nybyggere, der ankom hertil i 1868. Christian og Mary vidste, at de havde fundet deres nye hjem. De bølgende bakker og den frugtbare jord mindede dem om Danmark og gav dem en følelse af tilhørsforhold.
Sammen med andre danske immigranter arbejdede de utrætteligt på at bygge deres samfund op fra bunden. Det var hårdt arbejde og ikke udelukkende mælk og honning – og rigeligt med smør.
Men Christian og Mary stod ofte ved kanten af deres nye jord og så ud over markerne med stolthed.
Vi er tilbage med mere fra Elk Horn i næste uge.
JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG
Fortæl mig hvor er du, og hvad du laver lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen her på Radiovagabond.dk.
Eller sende en stemmebesked ved at klikke på banneret herunder.
Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.
DEL MED EN VEN
Har du en ven, der også er interesseret i at rejse og få inspiration til at komme ud og opleve verden? Så del denne episode. Send en besked eller ta’ telefonen og fortæl om den. Du kan også bare klikke på en af de farvestrålende knapper herunder.
SPONSOR
Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden. Og det er garanteret den bedste pris.
RADIOGURU
Radiovagabond er produceret af Radioguru, som også kan hjælpe dig med at starte din egen podcast.
