I Hanoi er der vildt mange larmende scootere. Det er en hektisk by, vi er kommet til.
Og når jeg siger “vi” er det naturligvis fordi min datter, Clara stadig rejser med mig.
Tag med når vi bliver fuppet på gaden, når vi står tidligt op og ser solopgangen over søen i den gamle bydel, når vi tager til en bydel, hvor det er en stor ting at spise slanger og når vi får lokal morgenmad med vores Airbnb-værtinde, Ngan.
Hun er en ret sej kvinde, der administrerer en masse lejligheder, har et fuldtidsjob, et halvtidsjob og en nyfødt baby. Hvordan det kan lade sig gøre aner jeg ikke.
Og så tog vi på krystogt i et af jordens syv naturvidundere: Ha Long Bay.