Planlægningen er i gang

19. maj 2014

Jeg er i gang med at planlægge et nyt kapitel af mit liv. Det starter om et par år. Lige nu hedder det “afrejse sommeren 2016”.

Lige nu er jeg ved at gøre huset klar til at blive solgt. Der er ting, der skal forbedres og tilrettes inden det skal sættes på markedet. Så skal bilen sælges og møbler sælges. Helt ned til hvad der kan ligge i en kuffert. Ja, okay… måske skal min vinylsamling, mine bøger og biller opmagasineres i Boxit. Men ellers skal alt sælges.

Det er ufatteligt, hvor meget skrammel, man kan skrabe sammen af unødvendige ting i løbet af et halvt liv.

Kortet herover viser min foreløbige rute. Men den kan nå at ændres mange gange inden afrejse – og sikkert også en del undervejs.