Podcast #113 – Cigarmand fandt livsformål i Nicaragua

ENGLISH: TheRadioVagabond.com

I denne episode kører jeg en tur med John Pappas, som jeg mødte i restauranten, hvor jeg bor i. Vi blev venner efter få sekunder. Ind imellem gange møder du nogen, hvor du bare klikker.

Tre ting jeg, straks bemærker med John: Han har en flot tatovering med græske guder, der dækker hele sin højre arm, han smiler næsten altid, og har ALTID en cigar i hånden. For det meste af tiden er den ikke tændt; han sidder bare med den, ligesom de fleste andre ville sidde med en telefon. For John er en græsk/irsk canadisk “cigarmand” og filantrop med stor kærlighed til Nicaragua.

Efter at have opbygget en succesfuld restaurantkæde i Canada, bestemte han sig for, at han havde brug for et “formål med livet”, og han trak sig tilbage. Herefter kom han i kontakt med nogle venner i tobaksindustrien her og sagde:

“Jeg vil gerne give tilbage til et land, jeg elsker, og hjælpe børnene her i landet”

Sammen fandt de et børnehjem og siden har de støttet det sammen.

John fortæller mig, at det kan være svært, at arbejde sammen med en NGO som SOS, der kører hundredvis af børnehjem rund omkring i verden. Det svære er, at få dem til at acceptere, at man vil være med til at bestemme, hvad pengene går til. Men efter et stykke lykkedes det.

Jeg kører i bjergene med min nye ven John. Vi er 170 km nord for Managua, som vi passerede på vej fra Granada. Og vi kommer nærmere Honduras grænsen yderligere 100 km længere nord på.

De producerer tobak og mest cigarer i dette område, og det er det, der holder denne by i live. Ifølge John understøttes 90% af alt her af cigarindustrien.

Vi kører gennem et fattigt kvarter – på en grusvej med små huse på hver side og den største tobaksfabrik i området i horisonten. Vi er på vej mod det børnehjem, som John arbejder med, og da vi nærmer os ser vi mindre affald, det er nymalet, og alt ser lidt pænere ud.

Dette er en søndag formiddag og en stille dag her på børnehjemmet. Det er sjældent, at gæster får lov til at besøge dette børnehjem, så jeg føler mig meget privilegeret, da John tilbyder, at tage mig med.

De fleste af børnene her er ikke forældreløse, men mange af dem er blevet seksuelt misbrugt. Og det er et kæmpe problem her i Nicaragua. Jeg har hørt nogen sige, at måske et ud af tre børn er blevet seksuelt misbrugt her.

Derfor har de også en regel om, at alle mænd skal forlade børnehjemmet, inden solen går ned. Selv John, som de kender.

Nicaragua er også et land med mange unge mødre. Jeg fik fortalt, at mange mænd ikke føler det store ansvar og blot smutter videre til den næste kvinde, efter at han har gjort hende gravid.

Mere end 13 millioner børn fødes hvert år til mødre mellem 15 og 19 år. Faktisk er næsten 25% af alle fødsler i landet fra teenage-kvinder. Og omkring halvdelen af ​​kvinderne i landet har deres første barn, inden de fylder 20 år gamle. En anden detalje: Abort i Nicaragua er helt ulovlig.

 

TRE HØJGRAVIDE GENERATIONER 

Nogen fra børnehjemmets personale mødte på et tidspunkt en 13 årig pige i byen. 13 år gammel – og højgravid. De gik hjem med hende og mødte sin mor. Hun var 27 – og højgravid. Og mens de talte sammen dukker pigens mormor op. Hun var omkring 45 – og også højgravid.

Så altså: Tre generationer af nicaraguanske kvinder, alle meget gravide. Og tilsyneladende var det den samme fyr, der havde gjort alle tre gravide.

Vi går rundt i området og John fortæller mig mere om alle de forskellige projekter, han er involveret i. For det meste er det de små ekstra ting, der kan hjælpe med at forbedre livet for børnene. Som at for eksempel at dræne en sump i området og gøre det til en boldbane, tage børnene til en fodboldkamp, da lokalholdet vandt mesterskabet, afholde en fest eller lignende.

John har altid selv haft et stort ønske om at blive far, men det blev ikke sådan. Indtil et år siden, hvor han adopterede en 18-årig pige. Eller det vil sige, ikke på papiret, men mere en aftale mellem ham og hende. Hun kalder ham far, og han støtter hende økonomisk og “skræmmer kæresterne væk”, som han siger med et smil.

Med børnehjemmet og pigen, fandt den canadiske cigarmand omsider sit livsformål.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *