Podcast #099 – Jeg fik en permanent souvenir i Nashville

27. juni 2018

Jeg fortsætter min rejse gennem USA og er kommet til musikbyen Nashville. Her skal jeg bo hos Steve, som er min Couchsurfing-vært.

Han er musiker og har blandt andet et eksperimenterende punk-band, Snake Vomit, der spiller 20-sekunders numre med sjove titler. Men han er også med i en masse andre bands, hvor de rent faktisk øver sig inden de går på scenen.

Vi besøger en lokal restaurant, der er så god til at lave kylling-stykker, at de ikke behøver at være gode til noget andet.

Jeg oplever desuden pludselig Akropolis lige her midt i Nashville, jeg er til Toastmasters-møde og beslutter mig for at få min allerførste tatovering, som er en tegning, min datter har lavet.

Hør det hele i denne episode af Radiovagabond Podcast.

Se Steves band Snake Vomit her og hans adventure rock band, Lipstick her.